Late Night Contemporary med Århus Sinfonietta
Efter Aarhus Symfoniorkesters koncert den 11. oktober byder Århus Sinfonietta igen på en tredje halvleg med ny kompositionsmusik, en Late Night Contemporary-koncert, der varer en lille times tid.
Denne Late Night tegner et portræt af komponisten Pelle Gudmundsen-Holmgreen der i år fylder 80.
Pelle Gudmundsen-Holmgreen vil selv være tilstede og præsenterer de forskellige værker fra hans hånd. Det drejer sig om værkerne;
In Terra Pax
Convex-Concave-Concord
Traffic
Sinfoniettaen præsenterer også et nyt værk denne aften af komponisten Li-Ying Wu. Værket hedder Amalgam og er for basun og klaver. Li-Ying Wu er med støtte fra Statens Kunstråd blevet huskomponist for Århus Sinfonietta i perioden 2012-2014.
Koncertgængere med billet til Aarhus Symfoniorkesters koncert har gratis adgang til Århus Sinfoniettas koncert. Billetter udelukkende til Århus Sinfoniettas koncert kan købes i Musikhusets Billetsalg (unummerede pladser à 80,00 kr).