Tilbage til Alle begivenheder

HOUSE

Hvad sker der, når man sætter et hold komponister og musikere sammen med et kollektiv i midten af Aarhus? Ja, så får man HOUSE!

Fredag d. 12. november er der online-premiere på Århus Sinfoniettas fejring af rum, lyd og mennesker, når 19 nye værker skrevet til huset i Langelandsgade og dets beboere endelig ser dagens lys.

Haven, opgangen, baderummet, stuen, værkstedet og fire af beboernes værelser har været genstand for kompositioner af hhv. Niels Marthinsen, Anders Brødsgaard, Malin Bång, Mette Nielsen, Santa Bušs og Lasse D. Hansen & Mathias Madsen Munch. Disse værker spilles af unikke konstellationer af sinfoniettaens musikere i selve rummene, filmet af Klavs Kehlet.

Foruden de musikalske værker har lydkunstner og komponist Morten Riis udforsket “de tomme rum” i otte mindre elektroniske værker, som forekommer forud for hvert musikalsk værk.

Følg med på vores platforme, hvor vi løfter sløret for både stemningsvideoer, mini-talks om processerne mellem komponister, musikere og kollektivister og sidst men ikke mindst: det færdige værk HOUSE

HOUSE er støttet af Dansk Komponistforening / Koda Kultur, Statens Kunstfonds Komponistaftaler, Aarhus Kommunes Musikpulje, William Demant Fonden, Augustinus Fonden og Solistforeningen af 1921

Forrige
Forrige
31. oktober

Jubilæumskoncert

Næste
Næste
25. februar

Releaseparty - ELEGI