Søren K. Hansen

29.04.2010 kl. 22:00 Sommerfugledalen, Musikhuset Aarhus Symfonisk Sal


Late-Night-Contemporary-logo

Inger Christensens ”Sommerfugledalen” sat i musik af Svend Nielsen og oplæst af Sonja Oppenhagen


Dirigent: Søren K. Hansen
Solister: Anne Mette Balling, Anne Roed Refshauge, Bolette Bruno Hansen, Erik Bekker Hansen og Niels Jørgen Tranberg

Sommefugledalen

Århus Sinfonietta indleder et nyt og spændende samarbejde med Århus Symfoniorkester, når ensemblet som tredie afdeling til Symfoniorkestrets koncert d. 29/4, under overskriften ”Late Night Contemporary” præsentere Inger Christensens fantastiske digt ”Sommerfugledalen”.

Digtet der fortjent har fået en plads i kulturkanonen, blev i 1998 sat i musik af komponisten Svend Nielsen, med en sådan succes at han blev indstillet til Nordisk Råds musikpris for værket. Versionen Århus Sinfonietta opfører d. 29/4 er en ny gennemkomponeret version for fem sangere og ensemble. Som særlig gæst, er Århus Sinfonietta stolt over at kunne præsentere Sonja Oppenhagen, der vil recitere digtet ved koncerten.

Entré: Publikummer der har løst billet til Århus Symfoniorkesters
koncert d. 29/4 får gratis adgang til koncerten, øvrige publikummer kan købe særskilt billet til koncerten gennem Musikhuset Aarhus, enhedspris kr. 80,-.

Sommerfugledalen der består af 15 sonetter, er ét udeleligt værk, fordi det er sammenkomponeret efter den såkaldte sonetkrans’ meget kunstfærdige regler. Sonetten er et stærkt bundet digt, der består af fjorten linjer, men i kransen af sonetter skal den sidste linje i én sonet og førstelinjen i den følgende være identiske. Og den femtende sonet, med rette kaldet mestersonetten, skal så udgøres af førstelinjerne fra de 14 foregående.

Om den oprindelige version skrev pressen:

Det er magisk smuk og suggestiv musik, der overbevisende møder udfordringerne i denne beruset-vemodige tekst om livsfølelse og dødsbevidsthed.
(Politiken)

Sommerfugledalen er som at få en gave – et skrin der lukkes op og afslører alverdens skatte for øjne, sprogsans og øren.
(Lyt til Nyt, DR P2)



uk-kapellogo front_top kunstraadet_ny_logo_2
Koncerten støttes af Dansk Kapelmesterforening og Knud Højgaards Fond og arrangeres i samarbejde med Århus Symfoniorkester. Århus Sinfonietta støttes endvidere af Århus Kommunes Kulturudviklingspulje og Statens Kunstråd.

13.12.2009 kl. 19:30 Et Troldspejl i Vinternatten, Musikhuset Aarhus, Kammermusiksalen (arr. AUT)

Mogensen, Bjarke
Dirigent: Søren K. Hansen
Solist:
Bjarke Mogensen (accordeon)

Program

Poul Ruders: Differncias
Bent Lorentzen: Zauberspiegel
Kasper Rofelt: Shadow Phases - accordeonkoncert
Hans Abrahamsen: Winternacht

Århus Sinfoniettas koncert d. 13. december intoneres med julestemning gennem Poul Ruders underfundigte og smukke behandling af Bachs "Jesu Belibet meine Freude" - men spejles i Bent Lorentzens "Zauberspiegel". Lytteren føres således fra julens toner til et skyggeland i Kasper Rofelts accordeonkoncert "Shadow Phases" med accordeonfænomenet Bjarke Mogensen som solist. Koncerten sender publikum tilbage til december med Hans Abrahamsens sinfonietta-klassiker "Winternacht".

Netop Hans Abrahamsen var med i kredsen der grundlage Århus Sinfonietta i 1990 og var i de første år ensemblets kunstneriske leder. Næste år har Århus Sinfonietta således været en af landets førende leverandører af samtidsmusik i 20 år, et jubilæum der vil blive markeret gennem året med koncerter, der både samler op på hovedværker fra de forgangne år og følger op på de nye og fremadstormende komponister. 
Århus Sinfonietta - ny musik til tiden!


uk-kapel-logo 2alogo1
Koncerten arrangeres af AUT og er støttet af Dank Kapelmesterforening og Solistforeningen af 1921

26.06.2009 kl. 20:00 International Trombone Festival 2009, Musikhuset Aarhus, Symfonisk Sal

26062009259
Poul Ruders (f. 1949): Basunkoncert (2009, uropførelse)
Peter Bruun (f. 1966): Twelve to remember, twelve to come (2001)
Mark Nightingale (f. 1967): Nyt værk for basun og ensemble (2009, uropførelse)
Chrichan Larson (1956). Umgebene Gestalt


Solister:
Stefan Schultz (D), Jesper Juul (DK), Jonas Bylund (S) og Mark Nightingale (UK)
Dirigent: Søren K. Hansen
itf2009_logo
Læs mere om festivalen:
http://www.trombonefestival.net/itf2009/

uk-kapel-logo
Koncerten støttes af Dansk Kapelmesterforening